G. A. Hagemanns Kollegium

^ Gå til toppen

Fællesområde

Spisesalen

I underetagen på kollegiet har vi en stor spisesal med tilstødende festsal. Spisesalen er rum for alle dagens måltider, og vi har ingen faste pladser. Derfor kender alle hinanden på tværs af gangene, på trods af at vi er 61 alumner.

 
Festsalen: Når kollegiet holder fest, bliver festsalen fyldt med dansende og feststemte alumner. Hvis du vil have et overblik over, hvilke fester kollegiet har tradition for at holde, se da ”Årets gang” under menupunktet ”Kollegielivet”. I hverdagene bruges salen til bordtennis, bordfodbold eller generel afslapning i vores hyggekrog. 
 
Læsesalen: Som noget helt unikt fik vores kollegium lov til at omdanne vores gamle loftsrum til en arkitektdesignet læsesal, da det blev renoveret i XXX. Den bliver i dag flittigt brugt af alumnerne, når studiet kalder. 
 
Terrassen: I gården har vi en dejlig terrasse der henover sommeren bliver alumnernes yndlingsopholdssted når vejret tillader det. Ofte vælger alumnerne at mase sig sammen på terrassens bænke for at spise frokost og middagsmad udendørs. Endvidere bliver gasgrillen i disse Spisesalen: I underetagen på kollegiet har vi en stor spisesal med tilstødende festsal. Spisesalen er rum for alle dagens måltider, og vi har ingen faste pladser. Derfor kender alle hinanden på tværs af gangene, på trods af at vi er 61 alumner. 

Festsalen / TV-stuen

Når kollegiet holder fest, bliver festsalen fyldt med dansende og feststemte alumner. Kollegiet har en række traditionsrige fester, som kræver en god stor festsal. I hverdagene bruges salen til bordtennis, bordfodbold og især som hjemmebiograf hvor en projekter sørger for alsidig underholdning til alumnerne. Den bruges til alt fra FIFA-turneringer til seriemaraton eller en god søndagsfilm. 

Læsesalen 

Som noget helt unikt fik vores kollegium lov til at omdanne vores gamle loftsrum til en arkitektdesignet læsesal, da det blev renoveret i 2010. Den bliver i dag flittigt brugt af alumnerne - især når eksamnerne presser på. 

Cykelkælder

For de alumner der ikke ønsker at deres cykel står på gaden, har kollegiet en cykelkælder med dør ud mod gaden hvori ens cykel kan stå trygt og sikkert.

Vaskerum

I underetagen findes også et vaskerum med to store vaskemaskiner samt en tørretumbler og tilhørende tørrerum.

Værksted

På 4. sal har vi et værksted med et stort udvalg af værktøj. Her kan man bygge møbler til sit værelse, male, bore you name it.

Tekøkkener

På hver sal findes der et lille tekøkken til salens alumner med hvad der dertil hører af køkkenudstyr. Det varierer fra sal til sal hvor meget udstyr dette indbefatter, men på alle køkkener er der som minimum køleskab, mikroovn og elkedel. 

Ølkælder

Kollegiet har indrettet en Ølkælder i kælderetagen, hvorfra der sælges øl, vand, vin, slik, chips etc. Udvalget varierer, alt afhængig af hvem der er Ølkælderfolk, dvs. alt afhængig af hvem der bestyrer Ølkælderen, mens betalingen foregår via streglister som trækkes over alumneregningerne.

Terrassen

I gården har vi en dejlig terrasse der henover sommeren bliver alumnernes yndlingsopholdssted når vejret tillader det. Ofte vælger alumnerne at mase sig sammen på terrassens bænke for at spise frokost og middagsmad udendørs. Endvidere bliver gasgrillen i disse måneder benyttet flittigt på de lange sommeraftener.

Batiquerum

Batiquerummet ligger i kælderen lige ved spisesalen. Dette rum kan reserveres til private middage, gruppearbejde m.m. Man skriver sig blot på kalenderen ved døren.